torsdag den 17. november 2011
Phukam Cave & The Blue Lagoon
Vang Vieng er en attraktion for backpackere. Og selvom byen er omringet af den smukkeste natur, er det sjovt nok ikke det som lokker folk til byen. Byen har opfundet en ny måde at drikke sig i hegnet på: Tubing! Man betaler en hvis sum penge for at få udleveret en badering, og lunter derefter op midt til floden, som går igennem byen. Man hopper i vandet i sin badering uden for starten af det de kalder "Party Island" og så flyder man ellers ned ad floden fra bar til bar og ryger i hegnet, busken og/eller floden:)
Da selve byen Vang Vieng ikke var noget for os, men mest af alt mindede om Magaluf på Mallorca med stive englændere over det hele grundet tubing, blev vi hurtige enige om at komme ud og opleve naturen og det rigtige Laos. Vi lejede en knallert for en dag og begav os ud på det der skulle vise sig at være en meget spændende tur! Over bambus-hængebroer, igennem flokke af køer og storevandpytter. Alt sammen på meget dårlige og hullede grusveje. Her fik vi uden tvivl oplevet det rigtige Laos. Imens vi kørte igennem små landsbyer med små, beskidte, legende børn, kunne vi kigge rundt på de grønne bjerge og smukke rismarker hvor bønderne gik med deres spidse skyggehatte og høstede. En fantastisk måde at opleve landet på!
Efter en halv tank billig brændstof og et par enkelte U-vendinger, nåede vi dagens destination:
"Phukam Cave" og "The Blue Lagoon".
Vi stillede knallerten og betalte 10.000 Kip hver (ca. 6 kr) i indgang. Her fik vi udleveret nogle pandelamper og så skulle vi ellers op til grotten.
Grotten havde indgang ca 700 meter oppe ad bjergsiden så vi skulle klatre ca en kilometer op ad en naturtrappe som de havde lavet til turister. Grotten var kampestor og meget meget mørk. Billederne i kan se er fra den førstedel af grotten hvor dagslyset stadig lyste grotten lidt op. Da vi gik længere ind, var det helt mørkt og ikke til at tage billeder. dog fik vi optaget en lille film, hvor vi begge drikker dryppende grottevand. Den ser i senere:)
Da vi kom ud af grotten igen, var vi lidt ærgerlige over ikke at kunne se den smukke udsigt for træer og krat, når vi nu var så højt oppe på bjerget. Vi besluttede derfor at gå "off-road" og klatrer endnu højere op, for at se om der var en åbning så udsigten blev synlig. Efter 15 minutters klatring, fandt vi en perfekt lille åbning, hvor vi begge kunne sidde på spidse klippesten og nyde den smukke udsigt. Vores baller blev hurtigt ømme og vi klatrede ned igen, for at få en dukkert i den smukke lagune sammen med nogle få andre turister og et par lokale. Vi svømmede iblandt store fisk, men ingen af os mærkede noget til dem. Det friske kølige vand var lige hvad vi havde brug for efter en varm klatretur!
Derefter gik turen hjem til hotellet, en kold 7up og et hurtigt bad, inden vi spiste aftensmad. samme aften bestilte vi en busbillet til Luang Prabang hvor vi mødte 3 nye venner. Verena, Anthony & Jack, som også er grunden til at vi fremover vil smide nogle små kommentarer på engelsk.
Den historie får I i næste oplæg.
The same night we ordered a busticket to Luang Prabang, where we met 3 guys, who we became very good friends with. Verena, Anthony & Jack.
We will save that story for the next poste.
Tak for nu!
A&M
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det ser godtnok dejligt ud. Jeg studerer også vejene og tænker lidt på kufferthjulene..........
SvarSletHm.
Hej unger dejligt igen at se jer, jeg havde troet at I nu var mere solbrændte...ps. er vandet ok at bade i ? Glæder os til mere.
SvarSletPisse misundelig. sur smilie! host, host GammelNok
SvarSletHEJ MAJA. Jeg ved ikke om du ser kommentaren. Men jeg skriver til dig så snart der er tid (inden for et par dage)... Så skal jeg nok besvare alle de spørgsmål du måtte have!
SvarSletMOR: Jamen, vi er solbrændte nu efter halong bay! Vi er bare bagud med indlæg jo ;) ;) - vandet er fantastisk og opfriskende at bade i.
GAMMELNOK: Du er pisse sjov <3 <3 <3
kys og kram til jer alle!