Costa Rica - Santa Teresa, Monteverde

Hej alle sammen! 

Hvor er det bare dejligt I alle efterspørger flere indlæg. Sagen er bare den at vi ikke har internet hvor vi bor og derfor heller ikke på vores egen computer. Nogle gange kan vi være heldige at fange lidt piratinternet, som vi gør nu. Så here it comes. :)

Vi tog lokale busser fra San Juan Del Sur I Nicaragua til borderen i Costa Rica. Da vi ankom var det ét stort gedemarked, utroligt forvirrende - det var et held vi hverken blev snydt til at købe falske integrations kuponer eller fik tyvstjålet nogle ejendele.. Eller også er vi efterhånden blevet gode til at holde tungen lige i munden, så dette ikke bare var held, hehe.
Efter 1-2 timer i ingemandsland, kom vi endelig igennem hele proceduren. Vi forlod borderen og tog endnu en lokal bus syd på til byen Liberia, som er midtpunkt for alle busforbindelser. Desværre kom vi bare 5 min for sent til den næste bus vi skulle tage videre, så vi var strandet i Liberia natten over.

Den rute bussen kører af er for farlig at køre på mens det er mørkt så den sidste bus gik allerede kl 15. 

Vi fandt os et hostel, eftersigende et billigt et til 28 US dollars (IKKE BILLIGT efter vores hoveder) for et lille værelse med køjesenge.

Vi erfarede derfor hurtigt at Costa Rica er dobbelt så dyrt, som de andre lande i Mellemamerika..  Vi kunne ikke helt lade være med at føle os en smule snydt hver gang vi skulle betale for noget:) Uanset om det var en flaske vand eller et hostelværelse, syntes det helt urimeligt med især Asiatiske priser i baghovedet.

Den følgende dag tog vi fra Liberia for at nå til Santa Teresa, et surfersted som ligger på Costa Ricas peninsula. Denne rejse inkluderede, mange timers buskørsel, 3-4 km vandring med fuld oppakning, for på et hængende hår at nå en 2 timers lang færge, og til sidst yderligere to busser for at nå vores destination.

Vi var således først i Santa Teresa i bælgmørke ved en 22-tiden. Fandt hurtigt et hostel for vi var ved at omkomme af træthed, og skulle bare sove. 

Vi skiftede hotel efter to overnatninger da vi fandt ud af at hostellet ikke var meget andet end en kedelig hashbule.. Der var ulækkert og beskidt, og atmosfæren var bare ikke hvad vi havde lyst til at opholde os i. 

Så i stedet fandt vi et lille hyggeligt hostel, som oven i købet var billigere.

Vi tilbragte en del tid sammen med de andre der boede på hostellet, spiste aftensmad sammen, lavede yoga med Bob Marley-tema, hørte musik og gik ud en aften eller to. Og jeg, Alona, mødte min første rejsende capoerista(person der træner capoeira) på denne tur.

Santa Teresa by var lidt speciel. Santa Teresa er nemlig én lang strandstrækning hvor der ligger en vej parallel med stranden.. Herpå ligger alle hostels, supermarkeder, restauranter eller hvad man nu søger. Så hver gang vi ville lave noget, krævede det lange gåture op og ned af den støvede grusvej.

Planen var at vi ville have surfet i Santa Teresa, efter som det skulle være det perfekte surfingsted. 

Men bølgerne var slet ikke for sjov!! De rejste sig min 2-3 meter højere end en fuld voksen mand, så vi droppede tanken om at være nybegyndere i disse bølger. 

Vi fandt, efter et par dage i Santa Teresa, ud af at vi i virkelige var trætte af at hænge ud på stranden og ikke fortage os noget. Det hele gik lidt for langsomt til vores temperament.

Derfor træf vi en hurtig beslutning om at tage nord på til bjerg- og regnskovområdet MonteVerde/Santa Elena. Stedet er kendt for canopying, ziplining mm. igennem en af Costa Ricas største og flotteste "cloud forrests". Vi havde brug for at mærke blodet suse gennem vores åre og kunne føle adrenalinen pumpe.

Begge er vi SÅ glade for at vi traf denne beslutning og at vi nåede at få følgende oplevelser med: Et temperaturfald fra 40 grader til omkring 10, oppe i bjergene er der skisme koldt!
 Pludselig fik vi brug for et lag af 5 trøjer, dertil høre også det første varme bad vi har fået i lang, lang tid! For ikke at glemme Canopy turen:

Inde i en naturpark har man lavet 18 kabler som fungerer som svævebaner. De går igennem tæt skov og åbne pladser. Så man når både at blive bange for at en abe hopper ud fra træets krone i hovedet på én og man når at se det smukke landskab fra en enorm højde!
Vi lagde ud med nogle korte instrukser og blev derefter kastet ud i det - bogstaveligt talt! De første kabler var ikke så lange, men efterhånden som vi fik følelsen af at bremse osv. blev kablerne længere og man fik mere og mere fart på... Kanon sjovt!

Turens højdepunkter kom helt klart til sidst. "The Superman" og "Tarzan Swing".  I den første blev man spændte fast til et kabel med to "hjul" med maven nedad. På denne måde lagde man ikke mærke til kablet og det føltes som om man fløj helt af sig selv.

Tarzan swing går ud på, at man befinder sig ret højt oppe i luften og er spændt fast til et ellastisk reb som i den anden er spændt fast til et punkt i nogenlunde samme højde som en selv. Derfra er det ellers bare frit fald indtil rebet griber en og man får sig noget af en gyngetur!

Jeg vil lade billeder og film beskrive det!:)

 

Ingenmandsland imellem Nicaragua og Costa Rica

Det var HAMMERvarmt!

Her er vi ankommet til Santa Teresa i Costa Rica. Der var store legoaner at finde rundt omkring i vores lille fælleshave og ved stierne på vej ned til stranden.

Surefere på vej ud i bølgerne

Efter en omgang solbadning på stranden blev vi tilbudt en nyplukket kokosnød af en lokal gut. De er perfekte at slukke tørsten med!

Vi lever livet! :)

I byen fandt vi en Italiensk isbar. Bedste is på turen so far!!

Smukke:)

"Tuborg - pure gold" VIGTIGT!!

Sidste dag ved stranden inden vores afrejse til Monte Verde. Den blev brugt med fornuft;)

På vej til Monteverde ventede vi i to timer på en bus i en anden strandby. Her er en af vores mange ventesnacks. Den var overhovedet ikke lækker og ikke fornuftig.

Selvom Costa Rica er et dyrere land at rejse i, har de stadig mange mennesker der lever i fattigdom. Vi gik en lille tur og stødte på nogle af dem.

Meget typisk og meget billig ret i Mellemamerika: Kylling (fried, steamed eller grilled) bønner og ris. Hvis man er heldig kan der være en lille smule salat på siden. Lækkert i starten, men nemt at blive træt af!

I bussen til Monte Verde. Smuk udsigt, dog blev vi enige om at den ikke kunne hamle op med busturen fra Laos til Vietnam da vi var i Asien.

Vi var glade og SÅ spændte!

Til Canopying og Zip lining: Mathias skriver her under på, at hvis der sker ham noget, har selskabet ikke noget ansvar. Shiiiiiiit.....!

Ready to rock!

Glad for, at der efter næsten 3 uger med surfing, skal ske noget nyt!

Off she goes!

Det var så sjovt og smukt at nærmest flyve igennem skoven/junglen! Specielt fra denne post, hvor man kunne se langt udover landskabet.

Mathias inden han går planken ud til "tarzan swing" Skal man grine eller græde??

Her er et filmklip af Mathias som er SUPERMAN (hvilket han altid er, men her en flyvende en) !

Her er et klip af Alonss der laver "tarzan swing". heheheh

Den samme aften tog vi på aftenvandring i den selv samme sov som vi suser igennem her på billederne i dette indlæg.
Hvordan det forløb for I at se i næste indlæg, hvorefter den står på opdateringer fra Rio De Janeiro hvor vi befinder os lige nu, og ryster vores baller til lækre sambarytmer!

Hav det dejligt alle sammen indtil næste indlæg!

A&M  :)

San Juan Del Sur - sidste stop i Nicaragua

Her bringer vi så det sidste indlæg om oplevelser på Nicaraguansk jord!

Efter Playa Popoyo (som vi ikke uploader billeder fra, da det simpelthen var to død kedelige og dyre dage og vi næsten ingen billeder tog) tog vi med lokale busser hele vejen til San Juan Del Sur, et turistet surfersted tæt på grænsen til Costa Rica. 

Det er dejligt at mærke at vi med vores mange oplevelser og lange rejsetid, har opbygget en ro inden i og fået lidt mere ben i næsen end hvad vi startede ud med. Vi hopper nemlig ikke på den når nogen fortæller os at den eneste transportmulighed er taxa (hvilket egentlig er meget muligt når vi befinder os i midten af ingenting) og vi er nødt til at betale 50 dollar for at de kører os 30km i deres faldefærdige taxa..

 I stedet finder vi selv på sjove løsninger, som at gå af små veje og små broer lavet ud af pinde, der kun kan krydses når det er lavvande. Samt at vi for det meste rejser som de eneste turister sammen med de lokale.. Det er simpelthen for fedt og folk er virkelig venlige og interesseret i at hjælpe. 

Da vi ankom fandt vi et fint hostel med morgenmad inkluderet, Casa Oro.
Casa Oro er eget af canadier og set i bagspejlet ville vi hellere have støttet et lokalt eget sted.
Nicaragua er nok det mindst udviklede land, i fht. turisme i Centralamerika.

 De har endnu ikke helt knækket koden om hvordan man skaber gode "deals" for turisterne. Det har tilflyttede amerikanere, canadier, osv. bedre styr på.. Så moralen sagde os at det ville have været federe at støtte en lokal der havde skabt sin egen lille fine business, hvor vi måske kunne bidrage med mere succes, så ikke det er tilflyttede udlændinge, med røven fuld af penge, der ejer hele byer og de tjente penge ender med at ryge ud af landet.

I San Juan Del Sur er der ikke mulighed for at surfe, så der er i stedet arrangeret shuttles ud til alle de omkringliggende strande hvor man kan surfe. Casa Oro havde disse shuttles og boardudlejling så det var nemt for os at komme afsted. Shuttles = 5 US dollars p.p., boards = 10 US dollars p.p så det bliver i længden en dyr fornøjelse at surfe i San Juan. Dette var lidt nitten ved byen.

På trods af en træt pengepung, havde vi mange dage med suuuper fed surfing! 

Efter meget hårdt(og sjovt) arbejde, endte vi begge med at blive rigtig seje til at fange de drilske bølgerne... og i sær Mathias formåede at bryde med de store bølger og tilmed fange dem på det perfekte tidspunkt(hvilket er noget af det sværeste)!  Man ved aldrig med sikkerhed hvor bølgen knækker, hvilken retningen den går præcis og det er derfor en kunst at læse bølgen og placere sig derefter.

Vi havde desværre lidt svært at fange "de gode rides" på billeder... Ved ikke om det skaber tvivl hos jer om hvorvidt det passer at vi blev gode, men vil nu alligevel opfordre til at I tror på os, og prøver at forestille jer det i stedet:) 

Casa Oro morgenmad, Frenchtoast badet i sirup og frugt. Lækkert nok, til en afveksling fra omelet og ris som er typisk Nica morgenmad :)

En glad fyr på byvandring. Dejligt at blive mødt med dette glade ansigt hver eneste dag!

Vi fik også shoppet lidt. Super fede surfershots, her på Mathias. Boards'ne i baggrunden er alle brugte og til salg. Vi var tit fristede, men fragten til Danmark er svinedyr! og og..... bølgerne er jo ikke særlig tit eksisterende på Enø og Svinøstrand vel? Øv øv. 

Hvor en man kigger er der boards i sigte!  Selv i bakspejle :)

Vi kokkerede hele ugen vores egne aftensmåltider. Her står den på grove sandwich, med smagsvariant: krydret omelet m. grøntsager, eller lækker tunmousse m. grøntsager. Vi synes det er dejligt ikke altid at skulle bestille mad fra et menukort!

Surfsession, på vej ud i et forholdsvis roligt hav!

Pludselig rejser bølgerne sig fra det blikstille hav og så er det bare om at padle hårdt til.. Her fanger jeg(Alona) ikke bølgen hvor det er optimalt, da jeg ender i "white wash"/skummet, hvor jeg helst skulle have fanget den en anelse til højre, hvor bølgen endnu ikke er knækket.. 

Aaargh, en perfekt bølge. Desværre bare ikke i den perfekte position..

Søde piger med lange slangekrøller, som snakker det fineste spanske sprog med mindst lige så mange lange krøllede "r'er".

Glæde! Det er for fedt at rejse og at leve. 

Slutningen af et ride. Balancen holdes bedst med bukkede knæ og udstrakte arme.

El Gato Negro, "Den Sorte Kat", var en hyggelig lille café med lækker kaffe, kage og smoothies...

Her brugte vi nogle hyggelige eftermiddage med at spille fx skrabble.. 

Bryder hjernen lidt.. det er jo snart længe siden den sidst var i skole og skulle danne ord ;)

På byens lille bitte marked, kan man få billig mad. Her er typisk typisk tyyyyyyypisk central amerikansk, frokost. "Casados", bestående af grillet kylling, ris, bønner, salat, søde, stegte bananer(ad) og tortilla. Nogle er meget simple andre lidt mere luksus.. Disse havde godt med tilbehør. 

Mathias læser havet med sine surferøjne!

De gange hvor man ikke bliver væltet omkuld af bølgen, er det helt sikkert ventetiden værd!

Manta Rays. Disse rokker var der et par stykker af i vandet hvor vi surfede. De er ikke farlige, da disse ikke har en pig på halen. Dog er det stadig ikke en rar overraskelse at jogge på dem!

En lille smoothie-energipause!

One pose for the camera. Her med nogle store begynder boards. Vi er stolte af at kunne sige at de blev mindre og mindre som dagene gik :)

Nockle!

Det er den her del af surfing man får muller af! 

18 måneder fejret på vandet. 

Som I måske har bemærket er der et stort antal af madbilleder i dette indlæg. Men man bliver simpelthen så sulten af at slås i bølgerne i 7 timer i træk! 

På trods af mange gode og mindeværdige oplevelser, endte vi ærligt talt med at kede os lidt i San Juan. Nogle aftner gik med at klø os i håret, da der ikke skete meget andet..
Vi var trætte af ikke bare at kunne gå til stranden med boardet under armen.. og San Juan havde kun få hyggelige steder vi gad hænge ud når dagens surfing var overstået. Så efter en uges tid tænkte vi at nu var det på tide at takke af i Nicaragua, og rejse mod Costa Rica!  Så igen hoppede vi på lokalbusser og så begyndte et andet eventyr ellers så snart vi ramte borderen/grænsen mellem Nicaragua og Costa Rica. 
Dette får i næste hilsen fra os :)

Kærlighed og klem fra os begge

A&M