Første hilsen fra Rio de Janeiro

Laekker fyr, jeg lige snuppede et hurtigt billede af - Copacabana. Saadan goer de i Brasilien, snupper billeder af en uden at spoerge om lov.

Hej alle sammen!
Vi tjekker ind fra Rio de Janeiro i Brasilien.
I dette oejblik sidder vi paa en internetcafé saa opdateringen bliver lidt kortfattet.

De sidste tre uger her i Rio, er vitterligt forsvundet med lynets hast. Vi er igen begyndt at holde oeje med datoen, for at holde styr paa hvornaar vi har vores naeste flyafgang... og denne gang den sidste af slagsen.

Udover at opleve Rio's utrolige alsidighed... Bruger vi ogsaa lidt tid paa mentalt at forberede os selv paa at skulle hjem til DK og alt vi kender. Bare det med at vi igen kommer til at tale et sprog som alle kan forstaa(slut med at diskutere/aftale indebyrdes hvad der er fx er en fair pris osv.), samt vi forstaar alt hvad der bliver sagt omkring os.. Vi tror vi faar tunge og traette hoveder den foerste uges tid.
Mathias, taler mere og mere portugisisk hernede. Det er fantastisk at sprogfaerdighederne udvikler sig saa hurtig. Saa mon ikke vi begge kommer til at savne det drille- og legesyge sprog naar vi igen skal tale dansk.

Vi har mere lyst til at smile stort og sige  "kooeee cumpade" (= hvaa saa makker?).. Selv de aeldre hernede taler slang! :)

Den foerste iskolde Guaraná vi fik paa turen. Mathias, var ikke saerlig begejstret over mit sodavands koeb.. Men hurtigt fandt han ud af hvor godt Guaraná smager i Brasilien. I saer naar solen bager!

Arpoardor, denne klippe(som ikke er saa godt vist her, flere billeder kommer) ligger mellem Copacabana og Ipanema som ses paa billedet! Et yndlingsspot for at kigge solnedgange over Ipanema strand.

 I forgrunden, Ipanema paa en "rolig" dag med "faa" mennesker. Baggrunden, Morro Dois Irmaos = broedrebjergene.

Brasiliansk hoottidoggy (som brasilianerne udtaler hotdog), den er billig og super laekker! Poelsen er stegt/kogt i en form for salsa, tilbehoers mulighederne er som foelgende : aerter, majs, parmesanost, rosiner, oliven, chips paa toppen, mayo, ketchup og vagtel aeg! Slaa den steff houlberg!

Beaach volley!! Her kan man bruge lang tid paa at betragte disse ufatteligt dygtige piger der laver den ene vild smash efter den anden! Alt samme i smaa bikinier selvfoelgelig :)

"Foi na Lapa, foi na Lapa" = jeg var i lapa. Arcos da Lapa. Vigtigt monument fra colonitiden i Brasilien.Den er bygget tilbage i 1800-tallet for at bringe ferskvand fra Cariocafloden til populationen i Rio by.
Bag denne, er der fest for alle pengene! Her er mulighed for at gaa ud hver eneste aften. Men man skal vaere varsom i Lapa, for der er mange gadeboern/voksne her som ikke ejer andet end et blikhus i en favela eller et stykke pap at sove paa, og der er selvfoelgelig risiko for at de forsoeger at "make their living" ved at fraroeve ens vaerdier.

Lapa

Lapa

Escadaria Selaron. Den smukke, smukke, smukke mosaik trappe, som ligger for foeden af en favela. Den ligger i et lidt udsat kvarter, en lille gaatur fra Achos da Lapa. Blandt de unger er trappen er nok mest kendt fra musikvideoen Snoop Dogg ft. Pharell - beautiful... "I just want you to know that you are really special".

 Stort for os at se og noget vi havde glaedet os til laenge!

Det smukkeste smukkeste haandvaerk.

Det sidste billede her er lidt fjollet, men vi gik en tur mod Flamengo.. Pludselig vaar vi endt i en park, som er en folkestoettet, "katte park", hvor der aabenbart bor flere hundrede katte.. og folk fodrer dem og kaeler med dem.. Vi kunne ikke lade vaer med at sige hej ogsaa :)

Naeste indlaeg er paa trapperne;

Hej fra os begge

A&M

Nattevandring i naturreservatet Santa Elena i Monteverde, Costa Rica

Selv samme dag vi var paa canopytur tog vi paa Nattevandring i naturreservatet Santa Elena.
Vi fik at vide at det skulle vaere en langt bedre oplevelse at tage afsted om natten, frem for i loebet af dagen, for at spotte dyrene i faerd med fx at finde mad.

Vi fik udleveret nogle daarlige lommelygter og var paa tur med en super irriterende halvblind japaner som vaeltede en gang i mellem, men trods dette var det en fantastisk oplevelse :) 

Disse bladskaeremyrer var OVERALT i skovbunden. Vi skulle selvfoelgelig vaere meget omhyggelige med ikke at traede paa dem.. Lidt svaert naar man de sidste 3 maaneder har set dem som noget der skulle klaskes haardt, for at undgaa dem i vores tasker og mad. Denne aften fik de dog lov til at leve videre, i den smukke skov!   

Her er Tarantella. Hun var en kaempe krabat!! Paa stoerrelse med hele Mathias' haand (han roerte den ikke faar at maale) . Hun tarantellerne bor i jordhuler der kan vaere op til 3 meter lange/dybe. Vores guide, en soed og rolig chica(costa rican), roede forsigtigt i jordenbunden med en pind for at lave vibrationer og lokke den blinde hun edderkop op af sin hule! Mega sejt syn :)

   

Psssssstttsss... 10-15 min senere fandt vi en babyslange. En rigtig doedlige giftig en af slagsen. Den ligger i angrebsstilling, klar til at springe paa et bytte eller en menneskehaand som piller! Saa vil pillede ikke...... 

Funnyfact: til dem der ikke ved det, saa er en babyslange langt farligere end en fuldvoksen giftslange. 

Den voksne har laert at kontrollere maengden af gift de afgiver, saa byttet blot bliver bedoevet, hvor en babyslange fyre alt sin gift af i et bid, uanset byttets stoerrelse eller type. Paa under en 30 time uden laegehjaelp ville man med et bid fra denne, miste sin arm, ben eller det der er vaerre. 

Her maa vi vaere et svar skyldigt! Vi kan simpelthen ikke huske hvad det er for et dyr vi fandt her. En eller anden naesebjoernsart. Anyway saa var det et PRAGTeksemplar paa en fuldvoksen han der klatrer i traer! hehe. Fin var den!

Kaempe graeshoppe/faarekylling. Mathias spiste dens faetter da vi var i Asien. Den turde dog ikke haevne sig. 

Gemt i et lille bitte trae spottede vi denne lille, fine kolibri. Den var vaagen for at passe godt paa sine to aeg. 

Vi synes den var saa flot og skroebelig. Hurtigt gik vi videre for ikke at forstyrre for meget med vores lommelygter.  (hvis den bliv skraemt saa var det af det 10 kilo tunge japaner kamera som blev stukket op i hoved paa den)

Fra kolibri til vandrendepind. Ikke vildt elegant og "fin", men vi maa indroemme at det er en vild kamuflage.

Vi havde ikke selv fundet den, uden vores guide!

Udover disse dyr vi fangede paa kamera saa vi ildfluer, dovendyr m.fl. 

Fed maade at bruge sin aften  paa. Vi laerte meget om baade dyr, skov og klimaet i Costa Ricas bjerge.

Ligesaa en fed maade at bruge sin allersidste dag i Costa Rica.

Dette er det sidste indlaeg fra vores 1,5 maanedstid Central Amerika..

Det var en tid med afslapning i de rolige, af og til, langsomme kulture. I fht. Asien hvor vi meget af tiden var i landet, og savnede kysten og havet, har vi Mellem Amerika udforsket havet paa mange forskellige maader: snorkling, vandfald, bjergsoer og surfing. Samt vi oplevede havet paa baade passific side og den caribiske side. 

Alt har vaeret forskellig fra hinanden, undtagen landskabet som er meget ens, helt fra Belize til Costa Rica. 

Naeste indlaeg er fra byernes by, Rio de Janeiro i Brasilien :)

Love 

A & M

Costa Rica - Santa Teresa, Monteverde

Hej alle sammen! 

Hvor er det bare dejligt I alle efterspørger flere indlæg. Sagen er bare den at vi ikke har internet hvor vi bor og derfor heller ikke på vores egen computer. Nogle gange kan vi være heldige at fange lidt piratinternet, som vi gør nu. Så here it comes. :)

Vi tog lokale busser fra San Juan Del Sur I Nicaragua til borderen i Costa Rica. Da vi ankom var det ét stort gedemarked, utroligt forvirrende - det var et held vi hverken blev snydt til at købe falske integrations kuponer eller fik tyvstjålet nogle ejendele.. Eller også er vi efterhånden blevet gode til at holde tungen lige i munden, så dette ikke bare var held, hehe.
Efter 1-2 timer i ingemandsland, kom vi endelig igennem hele proceduren. Vi forlod borderen og tog endnu en lokal bus syd på til byen Liberia, som er midtpunkt for alle busforbindelser. Desværre kom vi bare 5 min for sent til den næste bus vi skulle tage videre, så vi var strandet i Liberia natten over.

Den rute bussen kører af er for farlig at køre på mens det er mørkt så den sidste bus gik allerede kl 15. 

Vi fandt os et hostel, eftersigende et billigt et til 28 US dollars (IKKE BILLIGT efter vores hoveder) for et lille værelse med køjesenge.

Vi erfarede derfor hurtigt at Costa Rica er dobbelt så dyrt, som de andre lande i Mellemamerika..  Vi kunne ikke helt lade være med at føle os en smule snydt hver gang vi skulle betale for noget:) Uanset om det var en flaske vand eller et hostelværelse, syntes det helt urimeligt med især Asiatiske priser i baghovedet.

Den følgende dag tog vi fra Liberia for at nå til Santa Teresa, et surfersted som ligger på Costa Ricas peninsula. Denne rejse inkluderede, mange timers buskørsel, 3-4 km vandring med fuld oppakning, for på et hængende hår at nå en 2 timers lang færge, og til sidst yderligere to busser for at nå vores destination.

Vi var således først i Santa Teresa i bælgmørke ved en 22-tiden. Fandt hurtigt et hostel for vi var ved at omkomme af træthed, og skulle bare sove. 

Vi skiftede hotel efter to overnatninger da vi fandt ud af at hostellet ikke var meget andet end en kedelig hashbule.. Der var ulækkert og beskidt, og atmosfæren var bare ikke hvad vi havde lyst til at opholde os i. 

Så i stedet fandt vi et lille hyggeligt hostel, som oven i købet var billigere.

Vi tilbragte en del tid sammen med de andre der boede på hostellet, spiste aftensmad sammen, lavede yoga med Bob Marley-tema, hørte musik og gik ud en aften eller to. Og jeg, Alona, mødte min første rejsende capoerista(person der træner capoeira) på denne tur.

Santa Teresa by var lidt speciel. Santa Teresa er nemlig én lang strandstrækning hvor der ligger en vej parallel med stranden.. Herpå ligger alle hostels, supermarkeder, restauranter eller hvad man nu søger. Så hver gang vi ville lave noget, krævede det lange gåture op og ned af den støvede grusvej.

Planen var at vi ville have surfet i Santa Teresa, efter som det skulle være det perfekte surfingsted. 

Men bølgerne var slet ikke for sjov!! De rejste sig min 2-3 meter højere end en fuld voksen mand, så vi droppede tanken om at være nybegyndere i disse bølger. 

Vi fandt, efter et par dage i Santa Teresa, ud af at vi i virkelige var trætte af at hænge ud på stranden og ikke fortage os noget. Det hele gik lidt for langsomt til vores temperament.

Derfor træf vi en hurtig beslutning om at tage nord på til bjerg- og regnskovområdet MonteVerde/Santa Elena. Stedet er kendt for canopying, ziplining mm. igennem en af Costa Ricas største og flotteste "cloud forrests". Vi havde brug for at mærke blodet suse gennem vores åre og kunne føle adrenalinen pumpe.

Begge er vi SÅ glade for at vi traf denne beslutning og at vi nåede at få følgende oplevelser med: Et temperaturfald fra 40 grader til omkring 10, oppe i bjergene er der skisme koldt!
 Pludselig fik vi brug for et lag af 5 trøjer, dertil høre også det første varme bad vi har fået i lang, lang tid! For ikke at glemme Canopy turen:

Inde i en naturpark har man lavet 18 kabler som fungerer som svævebaner. De går igennem tæt skov og åbne pladser. Så man når både at blive bange for at en abe hopper ud fra træets krone i hovedet på én og man når at se det smukke landskab fra en enorm højde!
Vi lagde ud med nogle korte instrukser og blev derefter kastet ud i det - bogstaveligt talt! De første kabler var ikke så lange, men efterhånden som vi fik følelsen af at bremse osv. blev kablerne længere og man fik mere og mere fart på... Kanon sjovt!

Turens højdepunkter kom helt klart til sidst. "The Superman" og "Tarzan Swing".  I den første blev man spændte fast til et kabel med to "hjul" med maven nedad. På denne måde lagde man ikke mærke til kablet og det føltes som om man fløj helt af sig selv.

Tarzan swing går ud på, at man befinder sig ret højt oppe i luften og er spændt fast til et ellastisk reb som i den anden er spændt fast til et punkt i nogenlunde samme højde som en selv. Derfra er det ellers bare frit fald indtil rebet griber en og man får sig noget af en gyngetur!

Jeg vil lade billeder og film beskrive det!:)

 

Ingenmandsland imellem Nicaragua og Costa Rica

Det var HAMMERvarmt!

Her er vi ankommet til Santa Teresa i Costa Rica. Der var store legoaner at finde rundt omkring i vores lille fælleshave og ved stierne på vej ned til stranden.

Surefere på vej ud i bølgerne

Efter en omgang solbadning på stranden blev vi tilbudt en nyplukket kokosnød af en lokal gut. De er perfekte at slukke tørsten med!

Vi lever livet! :)

I byen fandt vi en Italiensk isbar. Bedste is på turen so far!!

Smukke:)

"Tuborg - pure gold" VIGTIGT!!

Sidste dag ved stranden inden vores afrejse til Monte Verde. Den blev brugt med fornuft;)

På vej til Monteverde ventede vi i to timer på en bus i en anden strandby. Her er en af vores mange ventesnacks. Den var overhovedet ikke lækker og ikke fornuftig.

Selvom Costa Rica er et dyrere land at rejse i, har de stadig mange mennesker der lever i fattigdom. Vi gik en lille tur og stødte på nogle af dem.

Meget typisk og meget billig ret i Mellemamerika: Kylling (fried, steamed eller grilled) bønner og ris. Hvis man er heldig kan der være en lille smule salat på siden. Lækkert i starten, men nemt at blive træt af!

I bussen til Monte Verde. Smuk udsigt, dog blev vi enige om at den ikke kunne hamle op med busturen fra Laos til Vietnam da vi var i Asien.

Vi var glade og SÅ spændte!

Til Canopying og Zip lining: Mathias skriver her under på, at hvis der sker ham noget, har selskabet ikke noget ansvar. Shiiiiiiit.....!

Ready to rock!

Glad for, at der efter næsten 3 uger med surfing, skal ske noget nyt!

Off she goes!

Det var så sjovt og smukt at nærmest flyve igennem skoven/junglen! Specielt fra denne post, hvor man kunne se langt udover landskabet.

Mathias inden han går planken ud til "tarzan swing" Skal man grine eller græde??

Her er et filmklip af Mathias som er SUPERMAN (hvilket han altid er, men her en flyvende en) !

Her er et klip af Alonss der laver "tarzan swing". heheheh

Den samme aften tog vi på aftenvandring i den selv samme sov som vi suser igennem her på billederne i dette indlæg.
Hvordan det forløb for I at se i næste indlæg, hvorefter den står på opdateringer fra Rio De Janeiro hvor vi befinder os lige nu, og ryster vores baller til lækre sambarytmer!

Hav det dejligt alle sammen indtil næste indlæg!

A&M  :)

San Juan Del Sur - sidste stop i Nicaragua

Her bringer vi så det sidste indlæg om oplevelser på Nicaraguansk jord!

Efter Playa Popoyo (som vi ikke uploader billeder fra, da det simpelthen var to død kedelige og dyre dage og vi næsten ingen billeder tog) tog vi med lokale busser hele vejen til San Juan Del Sur, et turistet surfersted tæt på grænsen til Costa Rica. 

Det er dejligt at mærke at vi med vores mange oplevelser og lange rejsetid, har opbygget en ro inden i og fået lidt mere ben i næsen end hvad vi startede ud med. Vi hopper nemlig ikke på den når nogen fortæller os at den eneste transportmulighed er taxa (hvilket egentlig er meget muligt når vi befinder os i midten af ingenting) og vi er nødt til at betale 50 dollar for at de kører os 30km i deres faldefærdige taxa..

 I stedet finder vi selv på sjove løsninger, som at gå af små veje og små broer lavet ud af pinde, der kun kan krydses når det er lavvande. Samt at vi for det meste rejser som de eneste turister sammen med de lokale.. Det er simpelthen for fedt og folk er virkelig venlige og interesseret i at hjælpe. 

Da vi ankom fandt vi et fint hostel med morgenmad inkluderet, Casa Oro.
Casa Oro er eget af canadier og set i bagspejlet ville vi hellere have støttet et lokalt eget sted.
Nicaragua er nok det mindst udviklede land, i fht. turisme i Centralamerika.

 De har endnu ikke helt knækket koden om hvordan man skaber gode "deals" for turisterne. Det har tilflyttede amerikanere, canadier, osv. bedre styr på.. Så moralen sagde os at det ville have været federe at støtte en lokal der havde skabt sin egen lille fine business, hvor vi måske kunne bidrage med mere succes, så ikke det er tilflyttede udlændinge, med røven fuld af penge, der ejer hele byer og de tjente penge ender med at ryge ud af landet.

I San Juan Del Sur er der ikke mulighed for at surfe, så der er i stedet arrangeret shuttles ud til alle de omkringliggende strande hvor man kan surfe. Casa Oro havde disse shuttles og boardudlejling så det var nemt for os at komme afsted. Shuttles = 5 US dollars p.p., boards = 10 US dollars p.p så det bliver i længden en dyr fornøjelse at surfe i San Juan. Dette var lidt nitten ved byen.

På trods af en træt pengepung, havde vi mange dage med suuuper fed surfing! 

Efter meget hårdt(og sjovt) arbejde, endte vi begge med at blive rigtig seje til at fange de drilske bølgerne... og i sær Mathias formåede at bryde med de store bølger og tilmed fange dem på det perfekte tidspunkt(hvilket er noget af det sværeste)!  Man ved aldrig med sikkerhed hvor bølgen knækker, hvilken retningen den går præcis og det er derfor en kunst at læse bølgen og placere sig derefter.

Vi havde desværre lidt svært at fange "de gode rides" på billeder... Ved ikke om det skaber tvivl hos jer om hvorvidt det passer at vi blev gode, men vil nu alligevel opfordre til at I tror på os, og prøver at forestille jer det i stedet:) 

Casa Oro morgenmad, Frenchtoast badet i sirup og frugt. Lækkert nok, til en afveksling fra omelet og ris som er typisk Nica morgenmad :)

En glad fyr på byvandring. Dejligt at blive mødt med dette glade ansigt hver eneste dag!

Vi fik også shoppet lidt. Super fede surfershots, her på Mathias. Boards'ne i baggrunden er alle brugte og til salg. Vi var tit fristede, men fragten til Danmark er svinedyr! og og..... bølgerne er jo ikke særlig tit eksisterende på Enø og Svinøstrand vel? Øv øv. 

Hvor en man kigger er der boards i sigte!  Selv i bakspejle :)

Vi kokkerede hele ugen vores egne aftensmåltider. Her står den på grove sandwich, med smagsvariant: krydret omelet m. grøntsager, eller lækker tunmousse m. grøntsager. Vi synes det er dejligt ikke altid at skulle bestille mad fra et menukort!

Surfsession, på vej ud i et forholdsvis roligt hav!

Pludselig rejser bølgerne sig fra det blikstille hav og så er det bare om at padle hårdt til.. Her fanger jeg(Alona) ikke bølgen hvor det er optimalt, da jeg ender i "white wash"/skummet, hvor jeg helst skulle have fanget den en anelse til højre, hvor bølgen endnu ikke er knækket.. 

Aaargh, en perfekt bølge. Desværre bare ikke i den perfekte position..

Søde piger med lange slangekrøller, som snakker det fineste spanske sprog med mindst lige så mange lange krøllede "r'er".

Glæde! Det er for fedt at rejse og at leve. 

Slutningen af et ride. Balancen holdes bedst med bukkede knæ og udstrakte arme.

El Gato Negro, "Den Sorte Kat", var en hyggelig lille café med lækker kaffe, kage og smoothies...

Her brugte vi nogle hyggelige eftermiddage med at spille fx skrabble.. 

Bryder hjernen lidt.. det er jo snart længe siden den sidst var i skole og skulle danne ord ;)

På byens lille bitte marked, kan man få billig mad. Her er typisk typisk tyyyyyyypisk central amerikansk, frokost. "Casados", bestående af grillet kylling, ris, bønner, salat, søde, stegte bananer(ad) og tortilla. Nogle er meget simple andre lidt mere luksus.. Disse havde godt med tilbehør. 

Mathias læser havet med sine surferøjne!

De gange hvor man ikke bliver væltet omkuld af bølgen, er det helt sikkert ventetiden værd!

Manta Rays. Disse rokker var der et par stykker af i vandet hvor vi surfede. De er ikke farlige, da disse ikke har en pig på halen. Dog er det stadig ikke en rar overraskelse at jogge på dem!

En lille smoothie-energipause!

One pose for the camera. Her med nogle store begynder boards. Vi er stolte af at kunne sige at de blev mindre og mindre som dagene gik :)

Nockle!

Det er den her del af surfing man får muller af! 

18 måneder fejret på vandet. 

Som I måske har bemærket er der et stort antal af madbilleder i dette indlæg. Men man bliver simpelthen så sulten af at slås i bølgerne i 7 timer i træk! 

På trods af mange gode og mindeværdige oplevelser, endte vi ærligt talt med at kede os lidt i San Juan. Nogle aftner gik med at klø os i håret, da der ikke skete meget andet..
Vi var trætte af ikke bare at kunne gå til stranden med boardet under armen.. og San Juan havde kun få hyggelige steder vi gad hænge ud når dagens surfing var overstået. Så efter en uges tid tænkte vi at nu var det på tide at takke af i Nicaragua, og rejse mod Costa Rica!  Så igen hoppede vi på lokalbusser og så begyndte et andet eventyr ellers så snart vi ramte borderen/grænsen mellem Nicaragua og Costa Rica. 
Dette får i næste hilsen fra os :)

Kærlighed og klem fra os begge

A&M