El Tunco, El Salvador

I tidligere indlæg fik I en lille introduktion til vores ophold i El Tunco, El Salvador. Dagen efter vores ankomst gik vi tidligt ned og tjekkede bølgerne ud. Solen skinnede allerede varmt ned på os og vi var friske og klar på at gå all-in på surfing, som var vores primære formål med vores tid på Playa El Tunco. Vi havde fået anbefalet et sted at leje surfboards og tage lektioner af en svensk pige på vores hostel "Papaya Lodge". Vi gik ned og fik at vide, at vi skulle vente en time eller to så vandet kunne stige lidt og blive perfekt til vores lektion. Da vi havde været i vandet, og fanget et par bølger havde vi en god idé om hvordan vi skulle klare det selv. Det viste sig at være noget sværere på egen hånd, når ikke man har en trænet surfer til at hjælpe en! 

Så dagene gik med at knokle løs i vandet; Padle, vente på bølge, blive væltet omkuld af bølge, blive kastet rundt nedenunder vandet (på surfer sprog: washing machine!), der efter blive ramt af alle de andre bølger, indtil man så kunne padle ud og starte forfra. 

Dette resulterede i rifter og sår på fødderne, gule og blå mærker, ømme kroppe og surfboards i hovedet med efterfølgende slem hovedpine!

Det var (og er stadig) hårdt, men humøret var højt! 

På de tidspunkter hvor vi ikke var i vandet var vi enten inde i en større by og handle madvarer ind, ellers så hyggede vi og slappede af på vores hostel. Her var det hurtigt at føle sig hjemme og alle snakkede med alle, men mest om en ting: Surfing! Det fede ved at bo det sted som vi gjorde, var at alle opmuntrede hinanden til at stå tidligt op for at fange de bedste bølger og i det hele taget bare komme ud og surfe. Vi fik tips og tricks af de der var bedre end os, og kunne selv forklare en smule om bølger osv. til de der havde surfet endnu mindre end os. 

Aftnerne på hotellet gik med madlavning. Alle lavede for det meste deres egen mad i vores fælles køkken. nogle gange portioner kun til dem selv, ellers så slog man sig sammen og lavede større festmåltider. Alle kunne smage alles mad:)

Strandens eneste vej med små surfershops, is-bare og restauranter. Længere nede tættere på stranden så vi fodboldkampe. Real Madrid - Barcelona var en stor succes blandt alle, både turister og lokale!

The small mainstreet in El Tunco with surfshops, icecream-bars, and a few restaurants. A little further down the street we watched soccer games. Real Madrid - Barcelona was very popular for both locals and "gringos".

Lille break fra det salte vand.

Taking a waterbreak from the surf. 

Surfer model.. Pift PIIIIIFT!

Ventetid... 

Waiting time...

Der gik ikke længe før Mathias var væltet omkuld og var på vej ud igen:)

Shortly after Mathias was taken down by the wave and was on his way back out again.

Alonas tur! Meget af tiden går med at vente på den perfekte bølge.

Alonas turn! Most of the time goes with waiting for the perfect wave.

Hun fandt den, fangede den, og kom... Næææææææææææsten op og stå:)

She found it, caught it, and... Aaaaaalmost stood up on the board:)

Så kokkereres der! Denne aften stod på vores specialitet. Fried rice - som vi lærte det i Asien... Vi havde det hammer sjovt:)

Cooking time!

Varmt at lave varm mad i varmen;) 

Asien-style fried rice. Damn hot to cook in the heat!

Alonas fødselsdagsliljer. De gav vores ellers rodede og kedelig dorm et smukt pift! Tjek den alternative vase.

Alona's birthday lilies. They fitted nicely in the dorm! Check out the dope vase.

Vores fælles pool. Den var værdsat efter en hel dag i saltvand!

This pool was appreciated after a long day in saltwater!

Der var surfboards over det hele i den lille by. 

Surfboards were to find all over in the small town.

Byens bedste burritos! Her spiste vi ofte frokost, da det var billigt og mættende. Faktisk var det det eneste kød vi fik, for når vi selv kokkererede var det vegetarisk. 

Best burritos in town! 

En del af surfer crewet! Her spiller Mathias fra Schweiz guitar for hele banden. 

Most of the crew in Papaya Lodge! This evenings event: Mathias from Schwitzerland on guitar!

Passionsfrugt og Melon - is. Den slags is kan man finde overalt i Centralamerika, da de består af 99% frugt. Disse var dog de bedste!! Her er vi på vej ned for at se surferne i den smukke solnedgang.

Fruit popsicles - passion fruit & melon was our favorite combination!

På vejen stødte vi ind i Mirte & Agnes fra hostellet.

On our way to see the surfers by sunset, we met Mirte and Agnes from the hostel. 

Hang loose!

Når man først bliver fanget i disse bølger er det svært bare lige at komme ud igen:)

El Tunco by sunset

Silhuetter i den smukke sol, og det gyldne sand. 

Silhouettes in the beautiful sun and the golden sand.

Vores sidste aften blev fejret med mad på restaurent for første gang. Her drikkes der "Fresca". Den bliver drukket konstant hernede!

Fresca is the shit!

Lækker Fajitas og grillet kylling. NnnnnnnnnnnnAM!

Lekker Fajitas and grilled chicken with onions. Thanks for the tip Matheu and Mirte!

Kernen af surfercrewet. Fra venstre er det Nitzan fra Israel, Tomi Boay fra Colombia og Mirte og Matheu fra Holland.

Disse fire mennesker inspirerede os på mange måder. De var virkelig gode til at give os mod på surfingen, selv hvis vi synes det hele ikke fungerede. Stemningen var altid i top når vi tilbragte tid med dem.. Mange aftener gik med historier fra hjemlandene og "undervisning" i frække gloser på hinandens modersmål. De er savnet nu, og var især med til at gøre El Tunco til en sindsygt fed oplevelse!!   

The Crew from Papaya Lodge. From left we have: Nitzan from Schlomo Israel, Tomi Booay from Puta Colombia,  and Mirte & Mathieu from slik het door trut The Netherlands.

These four people inspired us in many ways. They really helped us out with the surfing and gave us good tips and advices. Even when it seemed really hard, they encouraged us to keep fighting - Those MoFo's;)
Whenever they were around the atmosphere was always really good. Most evenings went by with storries from back home, and "classes" in bad words in each others mother tongue:D

They are and will be missed and also because of these guys our time at El Tunco was AWSOME! Thank you guys... Take care!

Det var alt for nu. Nu vil vi gå ned og lave mad igen. Næste gang vi skrives er det om Nicaragua hvor vi i øjeblikket befinder os. Wuhuu!
Hav det dejligt alle sammen - Det har vi!:)
A&M

Min skønneste fødselsdag

Meningen var at vi ville have lavet et indlæg på dagen, d. 13 januar, ligesom vi gjorde det på Mathias'. 

Men det blev det ikke helt til da vi havde så mange fantastiske ting for øje på dagen. Derfor får I en sen update, men oplevelserne og følelsen står stadig total frisk i min hukommelsen og i mit hjerte.

Det bliver en lang fortælling.. Men jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal spare på detaljerne?

Mildest sagt var det en uforglemmelig fødselsdag!

I første omgang gik alle vores planer, for dagen, i vasken. 

Vi ville have boet på et smukt hotel i Lake Atitlan, og fejret dagen med den smukke udsigt. Men vi måtte i hast finde på noget andet da det viste sig at alle rum var booket d. 13 pga et bryllup.

Vi besluttede derfor at vi den 12 januar, ville tage fra Lake Atitlan til El Tunco i El Salvador... 

Igen måtte vi finde på noget andet da vi først ankom ved middagstid i Antigua, hvorfra den eneste bus til El Tunco kørte kl 8. 

Efter en del modgang, havde jeg uden problemer indstillet mig på at min fødselsdag blev fejret et tilfældigt sted med tilfældigt ikke særlig speciel mad. En rigtig backpacker fødselsdag! :) 

Men da en ung, sej fyr fra Guatemala fortalte os om et hotel og en restaurant i Antigua (hvor vi var mere eller mindre strandet), ændrede programmet sig fuldstændigt. Vi tog derfor forskud på min fødselsdag og begyndte allerede at fejre den d. 12 jan.

Vi endte med at bo på et virkelig smukt og charmerende hotel ved navn El Conventor. Hotellet havde kun en suite tilbage, så vi havde intet andet valg(slet ikke så tosset) end at tage i mod suiten.  

Vi havde den største, blødeste, reneste, meste pude-belagte king size seng vi har sovet i på hele turen. Måske nogensinde i vores liv.

Efter vi havde betragtet vores suite, gik vi ud og så Antigua by som er en gammel charmerende, brostens belagt koloniby. 

Mathias fik den fantastiske idé om at købe en æske lækkert, hjemmelavet chokolade. Jeg har snakket om mørk chokolade lige siden Asien, så dér blev et længe ønsket ønske opfyldt :)

Tilbage på hotellet gjorde vi os klar til at spise middag. Fjollede rundt i vores badekåber og havde svært ved at forstå luksus'en efter så lang tid med dorms (fællessovesale), kakkelakker og generelt meget mere primitiv levestil. 

Vi havde valgt at bestille bord på restauranten La Panza Verde, primært fordi stedet var utroligt smukt, grønt og stemningsfuldt - og, sidst men ikke mindst, fordi der var live-musik, denne ene dag om ugen, med en perkussionist og sanger fra det fantastiske, cubanske band, Buena Vista Social Club. 

Mens vi spiste vores lækre mad, nød vi den cubanske, hæse stemme synge alle mine yndlingssange.

Efter middag og koncert var klokken mange og vi gik tilbage til hotellet. På vejen fortalte Mathias at han havde et sted han ville tage mig til for at drikke champagne, men at vi bare lige skulle forbi hotellet hurtigt. Da jeg træder ind i suiten er den endnu en gang forvandlet og endnu mere utrolig i mine øjne. Rummet var da kun oplyst af stearinlys, og ude på terassen boblede jacuzzi, og rosenbladene lå kun og ventede på at jeg tabte underkæben af overraskelse ved synet af alt dette. 

Det var selvfølgelig her vi skulle drikke champagne og spise chokolade overtrukne jordbær. 

Efter en tid under stjernerne kaldte sengen på os. 

Det stopper ikke her.. :)

Næste morgen vågnede jeg ved at min dejlige Mathias' stemme, sang fødselsdagssang for mig og  endnu engang overraskede mig. Denne gang med sang, morgenmad på sengen og liljer købt på markedet dagen forinden.

Vi nød morgenstunden og tjekkede ud, vi havde nemlig besluttet at vi rejste til El Tunco, El Salvador, og fejrede resten af min fødselsdag dér.

I El Salvadors grænsekontrol var vi nær blevet nægtet adgang til landet fordi Belizes grænsekontrol havde lavet fejl i vores udrejsestempler i vores pas. Så vi brugte lidt tid i uvished om vi nu blev nægtet adgang eller ej.  Men lykønskningerne var der mange af, folk kom og trykkede min hånd og sagde stort tillykke. Lige inden vi fik adgang, blev vi endda lovet en fødselsdagskage hvis vi kom i fængsel ;)

Fremme i El Tunco, fandt vi et dejligt billigt hostel, Papaya Lodge, hvor vi indlogerende os i dorms igen. 

Anden del af dagen fejrede vi som backpackere :)

Vi spiste byens bedste og billigeste burrito, med kylling og avokado, hvor efter vi så den smukkeste solnedgang ud over havet. 

Mens vi sad her blev jeg ønsket tillykke endnu en gang af min bedste kæreste som havde præsteret på nul komma fem at arrangere så mange fantastiske ting, og langt så meget hjerte i det, for mig. Jeg kunne intet andet end at smile så inderligt og nive mig selv i armen, da solen gik ned i det gyldne hav.

Igen, tusind tak til alle jer der huskede mig, selvom vi efterhånden har været afsted længe. I og jeres varme hilsner var en dejlig påmindelse om hjem og hvor vigtigt det er at have et godt bagland.

Kærligst Alona

Billeder fra hotellet

Antigua, fra gåturen i byen. 

Det lille chokladeri vi fandt på vejen..

Så svært at vælge i mellem :)

Det blev til en lille fin æske. Bailey, hvid chokolade med ristet kakaobønner, 80% mørk chokolade, mandel m.m

hihi, hvor vi hyggede i den seng.

Min kære M, i skæret af stearinlys og lille pool på La Panze Verde.

21 år - gamle kælling. ;)

Fødselsdags-tiramisu på vegne af restauranten. 

Buena Vista Social cluub. 

Ja, jeg blev helt mundlam ved dette syn!

Tidlig morgen d. 13. Med yndlingsblomsten, Liljen, i den ene hånd og vulkan i baggrunden. :)

Lago Atitlan, Guatemala

Vores rejse fra Caye Caulker, Belize startede tidlig morgen kl 7.00. Hvor efter vi, 1,5 times katemaran sejltur, strandede i Belize City i 4 stive timer i den brændende sol. Den bus vi havde købt billet til dukkede simpelthen ikke op. Eller også havde selskabet vi købt billetterne af bare solgt os en billet, med den viden om at den første  bus kl. 9 var aflyst. Sådan noget er virkelig typisk for transporten herovre. Man skal ikke regne for meget med tiderne og folks ”ord” på at noget dukker op. kl 19.00 var vi fremme i Flores. Vi nåede akkurat at købe en billet til nattenbussen fra Flores til Antigua(som ligger i det sydlige Guatemala) der kørte kl. 20. Vi var fremme i Antigua næste morgen kl. 8, her nåede vi en shuttlebus til Lago Atitlan, der ligger 3 timers kørsel fra Antigua. Vi havde derfor været på farten i over 24 timer da vi endelig nåede frem til vores hostel, La Iguana. 

Lago Atitlan er en kæmpe sø, der er omringet af bjerge og 3 vulkaner. I mellem vulkanerne og bjerge ligger der små landsbyer. Nogle mere udviklede end andre, nogle meget turistet, andre kun bestående af lokalbefolkning. Måden du kommer fra by til by er ved små vandtaxaer, som hver halve time ligger til i byernes minimale bådebroer.

Hver morgen tager børnene fra landsbyerne en vandtaxa over søen til den største by for at komme i skole. 
Vi valgte at bo i byen/området Santa Cruz, som har to hostels for foden af bjerget til turisterne, og en by et godt stykke op af bjerget til lokalbefolkningen.

I løbet af dagene besøgte vi lidt forskellige landsbyer for at opleve forskellene. Hver dag var vi bjergtaget af den smukke, smukke udsigt og hver aften spiste hele hostellet fælles lækker mellem amerikansk mad.  

Dyrkning af kakaobønner er stor og anerkendt rundt omkring Lago Atitlan, og i nogle af de udpræget alternative landsbyer tilbød ”chokolade workshops”. Det skulle eftersigende være noget lignende en fælles meditation/uddrivelse af dårlig energi og folk sidder derfor og græder deres hjerte ud. Derudover er der masser af tilbud om Auaska-sessioner (her drikker folk Auaska og blive høje, og derefter kaster man helt ufatteligt meget op alle sammen), med det hele blev en tand for meget til os så vi morede os bare over folks vanvittige fortællinger..

Der er en helt speciel charme over Lago Atitlan, og mange falder i og bliver i flere uger her. Vi havde dog brug for lidt mere action og glædede os som små børn til at komme til El Salvador for at surfe, så vi brugte 3 dage i Lago Atitlan.

Sådan her så vores dorm ud, et rigtig fint et af slagsen :) Vi valgte at tage det dorm med alle 4 vægge, for at minimere skorpion- og edderkoppebesøg under dynen. 

La Iguana serverede rigtig lækkert, velsmagende og typisk ”guatemalsk” mad. Her nyder vi (selvfølgelig har vi glemt navnet) en pandekage med sorte og røde bønner, majs, pica de gallo(tomat og løg) og ost, selvfølgelig mens vi nyder udsigten til søen :)

Dyrking af kaffe er også en stor industri ved Lago Atitlan. Dette kaffetræ er fundet i en vejkant på vores gåtur på vej op til Santa Cruz by.

Den her edderkopperede var på størrelse med et menneskehoved, ad for søren!

Alle de steder vi har besøgt på rejsen, både i Asien og  Centralamerika er der et overload af hunde! De er alle vegne. Desværre er det de færreste af dem som er passet og plejet ordentligt. Den lyse fyr på billedet er fra La Iguana (vores hostel) og var en legesyge bisse, de to andre var nogle kedelige tilfælde.. Enten sky og konstant underdanige(hmm hvorfor mon), eller uhyggeligt aggressive!

Lidt billeder fra byen. Da vi kom til pladsen var en fodboldkamp i gang, pludselig lød højtalerne fra kirken(den hvide bygning) og kampen blev sat på pause det næste kvarter.

Her er Santa Cruz vaskerri. Først vaskes, skrubbes og skures tøjet i bassinet....

Dernæst lægges det til tørre på taget i solen.

Byen ser total menneske forladt ud. Det var den nu slet ikke, men stemningen var ikke rigtig til at vi tog billeder af voksne mennesker i arbejde.. og forældrene tager penge for at man tager billeder af deres ”kamera og hvide unge mennesker”-interessede  børn. 

Solopgang ved Lago Atilan kl 6. Om morgenen.

Næste indlæg bliver festligt og udspiller sig i den gamle koloniby, Antigua. Vores sidste stop i Guatemala inden vi tog videre til El Salvador.    

Håber I alle har det fantastisk derhjemme og kan holde varmen – Det kan vi! ;)

A&M