San Juan Del Sur - sidste stop i Nicaragua

Her bringer vi så det sidste indlæg om oplevelser på Nicaraguansk jord!

Efter Playa Popoyo (som vi ikke uploader billeder fra, da det simpelthen var to død kedelige og dyre dage og vi næsten ingen billeder tog) tog vi med lokale busser hele vejen til San Juan Del Sur, et turistet surfersted tæt på grænsen til Costa Rica. 

Det er dejligt at mærke at vi med vores mange oplevelser og lange rejsetid, har opbygget en ro inden i og fået lidt mere ben i næsen end hvad vi startede ud med. Vi hopper nemlig ikke på den når nogen fortæller os at den eneste transportmulighed er taxa (hvilket egentlig er meget muligt når vi befinder os i midten af ingenting) og vi er nødt til at betale 50 dollar for at de kører os 30km i deres faldefærdige taxa..

 I stedet finder vi selv på sjove løsninger, som at gå af små veje og små broer lavet ud af pinde, der kun kan krydses når det er lavvande. Samt at vi for det meste rejser som de eneste turister sammen med de lokale.. Det er simpelthen for fedt og folk er virkelig venlige og interesseret i at hjælpe. 

Da vi ankom fandt vi et fint hostel med morgenmad inkluderet, Casa Oro.
Casa Oro er eget af canadier og set i bagspejlet ville vi hellere have støttet et lokalt eget sted.
Nicaragua er nok det mindst udviklede land, i fht. turisme i Centralamerika.

 De har endnu ikke helt knækket koden om hvordan man skaber gode "deals" for turisterne. Det har tilflyttede amerikanere, canadier, osv. bedre styr på.. Så moralen sagde os at det ville have været federe at støtte en lokal der havde skabt sin egen lille fine business, hvor vi måske kunne bidrage med mere succes, så ikke det er tilflyttede udlændinge, med røven fuld af penge, der ejer hele byer og de tjente penge ender med at ryge ud af landet.

I San Juan Del Sur er der ikke mulighed for at surfe, så der er i stedet arrangeret shuttles ud til alle de omkringliggende strande hvor man kan surfe. Casa Oro havde disse shuttles og boardudlejling så det var nemt for os at komme afsted. Shuttles = 5 US dollars p.p., boards = 10 US dollars p.p så det bliver i længden en dyr fornøjelse at surfe i San Juan. Dette var lidt nitten ved byen.

På trods af en træt pengepung, havde vi mange dage med suuuper fed surfing! 

Efter meget hårdt(og sjovt) arbejde, endte vi begge med at blive rigtig seje til at fange de drilske bølgerne... og i sær Mathias formåede at bryde med de store bølger og tilmed fange dem på det perfekte tidspunkt(hvilket er noget af det sværeste)!  Man ved aldrig med sikkerhed hvor bølgen knækker, hvilken retningen den går præcis og det er derfor en kunst at læse bølgen og placere sig derefter.

Vi havde desværre lidt svært at fange "de gode rides" på billeder... Ved ikke om det skaber tvivl hos jer om hvorvidt det passer at vi blev gode, men vil nu alligevel opfordre til at I tror på os, og prøver at forestille jer det i stedet:) 

Casa Oro morgenmad, Frenchtoast badet i sirup og frugt. Lækkert nok, til en afveksling fra omelet og ris som er typisk Nica morgenmad :)

En glad fyr på byvandring. Dejligt at blive mødt med dette glade ansigt hver eneste dag!

Vi fik også shoppet lidt. Super fede surfershots, her på Mathias. Boards'ne i baggrunden er alle brugte og til salg. Vi var tit fristede, men fragten til Danmark er svinedyr! og og..... bølgerne er jo ikke særlig tit eksisterende på Enø og Svinøstrand vel? Øv øv. 

Hvor en man kigger er der boards i sigte!  Selv i bakspejle :)

Vi kokkerede hele ugen vores egne aftensmåltider. Her står den på grove sandwich, med smagsvariant: krydret omelet m. grøntsager, eller lækker tunmousse m. grøntsager. Vi synes det er dejligt ikke altid at skulle bestille mad fra et menukort!

Surfsession, på vej ud i et forholdsvis roligt hav!

Pludselig rejser bølgerne sig fra det blikstille hav og så er det bare om at padle hårdt til.. Her fanger jeg(Alona) ikke bølgen hvor det er optimalt, da jeg ender i "white wash"/skummet, hvor jeg helst skulle have fanget den en anelse til højre, hvor bølgen endnu ikke er knækket.. 

Aaargh, en perfekt bølge. Desværre bare ikke i den perfekte position..

Søde piger med lange slangekrøller, som snakker det fineste spanske sprog med mindst lige så mange lange krøllede "r'er".

Glæde! Det er for fedt at rejse og at leve. 

Slutningen af et ride. Balancen holdes bedst med bukkede knæ og udstrakte arme.

El Gato Negro, "Den Sorte Kat", var en hyggelig lille café med lækker kaffe, kage og smoothies...

Her brugte vi nogle hyggelige eftermiddage med at spille fx skrabble.. 

Bryder hjernen lidt.. det er jo snart længe siden den sidst var i skole og skulle danne ord ;)

På byens lille bitte marked, kan man få billig mad. Her er typisk typisk tyyyyyyypisk central amerikansk, frokost. "Casados", bestående af grillet kylling, ris, bønner, salat, søde, stegte bananer(ad) og tortilla. Nogle er meget simple andre lidt mere luksus.. Disse havde godt med tilbehør. 

Mathias læser havet med sine surferøjne!

De gange hvor man ikke bliver væltet omkuld af bølgen, er det helt sikkert ventetiden værd!

Manta Rays. Disse rokker var der et par stykker af i vandet hvor vi surfede. De er ikke farlige, da disse ikke har en pig på halen. Dog er det stadig ikke en rar overraskelse at jogge på dem!

En lille smoothie-energipause!

One pose for the camera. Her med nogle store begynder boards. Vi er stolte af at kunne sige at de blev mindre og mindre som dagene gik :)

Nockle!

Det er den her del af surfing man får muller af! 

18 måneder fejret på vandet. 

Som I måske har bemærket er der et stort antal af madbilleder i dette indlæg. Men man bliver simpelthen så sulten af at slås i bølgerne i 7 timer i træk! 

På trods af mange gode og mindeværdige oplevelser, endte vi ærligt talt med at kede os lidt i San Juan. Nogle aftner gik med at klø os i håret, da der ikke skete meget andet..
Vi var trætte af ikke bare at kunne gå til stranden med boardet under armen.. og San Juan havde kun få hyggelige steder vi gad hænge ud når dagens surfing var overstået. Så efter en uges tid tænkte vi at nu var det på tide at takke af i Nicaragua, og rejse mod Costa Rica!  Så igen hoppede vi på lokalbusser og så begyndte et andet eventyr ellers så snart vi ramte borderen/grænsen mellem Nicaragua og Costa Rica. 
Dette får i næste hilsen fra os :)

Kærlighed og klem fra os begge

A&M