Dig, mig og resten af verden: Min skønneste fødselsdag

Meningen var at vi ville have lavet et indlæg på dagen, d. 13 januar, ligesom vi gjorde det på Mathias'.

Men det blev det ikke helt til da vi havde så mange fantastiske ting for øje på dagen. Derfor får I en sen update, men oplevelserne og følelsen står stadig total frisk i min hukommelsen og i mit hjerte.

Det bliver en lang fortælling.. Men jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal spare på detaljerne?

Mildest sagt var det en uforglemmelig fødselsdag!

I første omgang gik alle vores planer, for dagen, i vasken.

Vi ville have boet på et smukt hotel i Lake Atitlan, og fejret dagen med den smukke udsigt. Men vi måtte i hast finde på noget andet da det viste sig at alle rum var booket d. 13 pga et bryllup.

Vi besluttede derfor at vi den 12 januar, ville tage fra Lake Atitlan til El Tunco i El Salvador...

Igen måtte vi finde på noget andet da vi først ankom ved middagstid i Antigua, hvorfra den eneste bus til El Tunco kørte kl 8.

Efter en del modgang, havde jeg uden problemer indstillet mig på at min fødselsdag blev fejret et tilfældigt sted med tilfældigt ikke særlig speciel mad. En rigtig backpacker fødselsdag! :)

Men da en ung, sej fyr fra Guatemala fortalte os om et hotel og en restaurant i Antigua (hvor vi var mere eller mindre strandet), ændrede programmet sig fuldstændigt. Vi tog derfor forskud på min fødselsdag og begyndte allerede at fejre den d. 12 jan.

Vi endte med at bo på et virkelig smukt og charmerende hotel ved navn El Conventor. Hotellet havde kun en suite tilbage, så vi havde intet andet valg(slet ikke så tosset) end at tage i mod suiten.

Vi havde den største, blødeste, reneste, meste pude-belagte king size seng vi har sovet i på hele turen. Måske nogensinde i vores liv.

Efter vi havde betragtet vores suite, gik vi ud og så Antigua by som er en gammel charmerende, brostens belagt koloniby.

Mathias fik den fantastiske idé om at købe en æske lækkert, hjemmelavet chokolade. Jeg har snakket om mørk chokolade lige siden Asien, så dér blev et længe ønsket ønske opfyldt :)

Tilbage på hotellet gjorde vi os klar til at spise middag. Fjollede rundt i vores badekåber og havde svært ved at forstå luksus'en efter så lang tid med dorms (fællessovesale), kakkelakker og generelt meget mere primitiv levestil.

Vi havde valgt at bestille bord på restauranten La Panza Verde, primært fordi stedet var utroligt smukt, grønt og stemningsfuldt - og, sidst men ikke mindst, fordi der var live-musik, denne ene dag om ugen, med en perkussionist og sanger fra det fantastiske, cubanske band, Buena Vista Social Club.

Mens vi spiste vores lækre mad, nød vi den cubanske, hæse stemme synge alle mine yndlingssange.

Efter middag og koncert var klokken mange og vi gik tilbage til hotellet. På vejen fortalte Mathias at han havde et sted han ville tage mig til for at drikke champagne, men at vi bare lige skulle forbi hotellet hurtigt. Da jeg træder ind i suiten er den endnu en gang forvandlet og endnu mere utrolig i mine øjne. Rummet var da kun oplyst af stearinlys, og ude på terassen boblede jacuzzi, og rosenbladene lå kun og ventede på at jeg tabte underkæben af overraskelse ved synet af alt dette.

Det var selvfølgelig her vi skulle drikke champagne og spise chokolade overtrukne jordbær.

Efter en tid under stjernerne kaldte sengen på os.

Det stopper ikke her.. :)

Næste morgen vågnede jeg ved at min dejlige Mathias' stemme, sang fødselsdagssang for mig og endnu engang overraskede mig. Denne gang med sang, morgenmad på sengen og liljer købt på markedet dagen forinden.

Vi nød morgenstunden og tjekkede ud, vi havde nemlig besluttet at vi rejste til El Tunco, El Salvador, og fejrede resten af min fødselsdag dér.

I El Salvadors grænsekontrol var vi nær blevet nægtet adgang til landet fordi Belizes grænsekontrol havde lavet fejl i vores udrejsestempler i vores pas. Så vi brugte lidt tid i uvished om vi nu blev nægtet adgang eller ej. Men lykønskningerne var der mange af, folk kom og trykkede min hånd og sagde stort tillykke. Lige inden vi fik adgang, blev vi endda lovet en fødselsdagskage hvis vi kom i fængsel ;)

Fremme i El Tunco, fandt vi et dejligt billigt hostel, Papaya Lodge, hvor vi indlogerende os i dorms igen.

Anden del af dagen fejrede vi som backpackere :)

Vi spiste byens bedste og billigeste burrito, med kylling og avokado, hvor efter vi så den smukkeste solnedgang ud over havet.

Mens vi sad her blev jeg ønsket tillykke endnu en gang af min bedste kæreste som havde præsteret på nul komma fem at arrangere så mange fantastiske ting, og langt så meget hjerte i det, for mig. Jeg kunne intet andet end at smile så inderligt og nive mig selv i armen, da solen gik ned i det gyldne hav.

Igen, tusind tak til alle jer der huskede mig, selvom vi efterhånden har været afsted længe. I og jeres varme hilsner var en dejlig påmindelse om hjem og hvor vigtigt det er at have et godt bagland.

Kærligst Alona