onsdag den 25. januar 2012

Lago Atitlan, Guatemala

Vores rejse fra Caye Caulker, Belize startede tidlig morgen kl 7.00. Hvor efter vi, 1,5 times katemaran sejltur, strandede i Belize City i 4 stive timer i den brændende sol. Den bus vi havde købt billet til dukkede simpelthen ikke op. Eller også havde selskabet vi købt billetterne af bare solgt os en billet, med den viden om at den første  bus kl. 9 var aflyst. Sådan noget er virkelig typisk for transporten herovre. Man skal ikke regne for meget med tiderne og folks ”ord” på at noget dukker op. kl 19.00 var vi fremme i Flores. Vi nåede akkurat at købe en billet til nattenbussen fra Flores til Antigua(som ligger i det sydlige Guatemala) der kørte kl. 20. Vi var fremme i Antigua næste morgen kl. 8, her nåede vi en shuttlebus til Lago Atitlan, der ligger 3 timers kørsel fra Antigua. Vi havde derfor været på farten i over 24 timer da vi endelig nåede frem til vores hostel, La Iguana. 

Lago Atitlan er en kæmpe sø, der er omringet af bjerge og 3 vulkaner. I mellem vulkanerne og bjerge ligger der små landsbyer. Nogle mere udviklede end andre, nogle meget turistet, andre kun bestående af lokalbefolkning. Måden du kommer fra by til by er ved små vandtaxaer, som hver halve time ligger til i byernes minimale bådebroer.
Hver morgen tager børnene fra landsbyerne en vandtaxa over søen til den største by for at komme i skole. 
Vi valgte at bo i byen/området Santa Cruz, som har to hostels for foden af bjerget til turisterne, og en by et godt stykke op af bjerget til lokalbefolkningen.

I løbet af dagene besøgte vi lidt forskellige landsbyer for at opleve forskellene. Hver dag var vi bjergtaget af den smukke, smukke udsigt og hver aften spiste hele hostellet fælles lækker mellem amerikansk mad.  
Dyrkning af kakaobønner er stor og anerkendt rundt omkring Lago Atitlan, og i nogle af de udpræget alternative landsbyer tilbød ”chokolade workshops”. Det skulle eftersigende være noget lignende en fælles meditation/uddrivelse af dårlig energi og folk sidder derfor og græder deres hjerte ud. Derudover er der masser af tilbud om Auaska-sessioner (her drikker folk Auaska og blive høje, og derefter kaster man helt ufatteligt meget op alle sammen), med det hele blev en tand for meget til os så vi morede os bare over folks vanvittige fortællinger..

Der er en helt speciel charme over Lago Atitlan, og mange falder i og bliver i flere uger her. Vi havde dog brug for lidt mere action og glædede os som små børn til at komme til El Salvador for at surfe, så vi brugte 3 dage i Lago Atitlan.



Sådan her så vores dorm ud, et rigtig fint et af slagsen :) Vi valgte at tage det dorm med alle 4 vægge, for at minimere skorpion- og edderkoppebesøg under dynen. 



La Iguana serverede rigtig lækkert, velsmagende og typisk ”guatemalsk” mad. Her nyder vi (selvfølgelig har vi glemt navnet) en pandekage med sorte og røde bønner, majs, pica de gallo(tomat og løg) og ost, selvfølgelig mens vi nyder udsigten til søen :)


Dyrking af kaffe er også en stor industri ved Lago Atitlan. Dette kaffetræ er fundet i en vejkant på vores gåtur på vej op til Santa Cruz by.



Den her edderkopperede var på størrelse med et menneskehoved, ad for søren!



Alle de steder vi har besøgt på rejsen, både i Asien og  Centralamerika er der et overload af hunde! De er alle vegne. Desværre er det de færreste af dem som er passet og plejet ordentligt. Den lyse fyr på billedet er fra La Iguana (vores hostel) og var en legesyge bisse, de to andre var nogle kedelige tilfælde.. Enten sky og konstant underdanige(hmm hvorfor mon), eller uhyggeligt aggressive!




Lidt billeder fra byen. Da vi kom til pladsen var en fodboldkamp i gang, pludselig lød højtalerne fra kirken(den hvide bygning) og kampen blev sat på pause det næste kvarter.



Her er Santa Cruz vaskerri. Først vaskes, skrubbes og skures tøjet i bassinet....



Dernæst lægges det til tørre på taget i solen.



Byen ser total menneske forladt ud. Det var den nu slet ikke, men stemningen var ikke rigtig til at vi tog billeder af voksne mennesker i arbejde.. og forældrene tager penge for at man tager billeder af deres ”kamera og hvide unge mennesker”-interessede  børn. 



Solopgang ved Lago Atilan kl 6. Om morgenen.

Næste indlæg bliver festligt og udspiller sig i den gamle koloniby, Antigua. Vores sidste stop i Guatemala inden vi tog videre til El Salvador.    

Håber I alle har det fantastisk derhjemme og kan holde varmen – Det kan vi! ;)

A&M


1 kommentar:

  1. dejligt igen med nyheder fra jer!!!! skønne billeder i næste indslag fra havet med også fra denne afdeling af bloggen.

    SvarSlet