Fra El Tunco tog vi lidt forskellige busser og endte i Nicaragua ved Lago Nicaragua hvor i Isla det Ometepe ligger. Det er en ø midt ude i søen som består af to vulkaner. De lokale synes at deres ø ligner et par skæve bryster:) Vi tog ud på øen og blev mødt af en hulens masse taxachauffører som enormt gerne ville kører os til vores hotel og selvfølgelig tage overpris for det! Vi valgte en ung mand som vi fik presset lidt ned (stadig alt for dyrt!) og bad ham om at køre os til et billigt hostel i byen San Jose Del Sur. På vejen anbefalede han os a tage til en lokal fest som blev afholdt samme aften, søndag d. 22 Jan. De lokale holdte fest for at fejre en af deres guder. Han ville tages os dertil for aaaaalt for dyr en pris.
Da vi kom ankom til det ønskede hotel blev vi mødt af en ung mand på 23 år der ejede hotellet. Han fortalte at han havde startet sin business med en lille bod hvor han solgte frugt. Det udviklede sig til bar, til restaurant og efter kun 3 år havde han åbnet hotellet som var rigtig flot og hyggeligt. Hans næste ønske var at få solfangere. Dejligt at møde et lokalt, innovativt, ungt menneske med visioner som han fører ud i livet.
Ejeren Dani inviterede os om aftenen med til den selv samme fest som vi var blevet anbefalet af taxachaufføren. Dog noget billigere, da vi kunne låne hans mosters store bil og dermed bare betale en lille smule for benzinen. Da vi kom, havde vi troet vi skulle til lokal cowboyderfest, men blev i stedet ramt af tunge reagge-ton rytmer og morderne salsa-musik. Det var et slags udendørs diskotek hvor alle de lokale dansede salsa og merengue og drak rom og bajere. Vi lærte et par grundtrin og dansede derefter hele natten side om side med de lokale, som synes vi var så seje! Specielt når der blev spillet musik vi kendte og kunne fyrre vores egne moves af til:)
Det var meningen at vi skulle have besteget den største vulkan den følgende dag... men som aftenen og natten udspillede sig var der ikke meget energi den følgende morgen. 12 timers vandring i mudder, for at nå toppen og et anti-klimaks, hvor vi ikke kunne se noget pga. skyer, var ikke så tiltalende.
Vi brugte i stedet dagen på at se Ojo de Aqua. Det er pools med "vulkansk vand", partikler og mineraler som alle skulle være sunde og gode for huden. Vi nød nu mest bare dukkerten efter en lang gåtur i heden.
Næste dag planlagte vi at tage væk fra Ometepe til Playa Popoyo(pacific side), for at surfe. Vi var morgenfriske og tog kl. 7, inden afgang, ud til et naturreservat, Chaco Verde.
Her var fuglene ved at vågne fra sit skjul og aberne var ved at få øjne.. Det var en dejlig gåtur rundt om lagunen (som er midtpunktet i reservatet), i smuk natur og flora.
Vi sluttede opholdet på Ometepe af med at se Vulkanen, Concepcion, fra en billedskøn vinkel og det skulle da foreviges i billeder :)
Alona tager backpacking til ekstremerne.
Kl 5 om morgen i byen San Salvador på vej til Nicaragua.
Afgang til Isla Ometepe. Sådan pakker man folks bagage her i Mellemamerika:)
Efter en gyngetur på lidt over en time ankom vi til øen og vores hostel. Vi nåede lige præcis ned til vandet og så denne smukke solnedgang.
På vej til Ojo de Aqua. Folk var i gang med at tørre deres vasketøj langs vejen. Bemærk valget af tørresnor!
Ojo de Aqua. Gjort til en turistattraktion med liggestole og souvenirbutikker, men det var dejligt med en dukkert i det forfriskende vand.
Vulcano Mandera
Mad-bananer i stakkevis. Ometepe er kendt for bl.a. deres masseproduktion af "Plantanas".
På vej ind i Natur reservatet Chaco Verde.
I parken mødte vi en abe-familie. Der var min. 10 aber, men vores kamera kunne kun fange to ad gangen:)
Her er der en lille babyabe! Her har den lige forladt moderens trygge ryg, for selv at svinge sig lidt i grenene.
Gåtur i det vilde!
Satans myrere!
Han gjorde det ikke... Bare en joke!
Den grønne lagune, bakketop og Vulcano Conception
Det var selvfølgelig højvande da vi skulle langs stien der gik imellem den lille grønne lagune på øen, og den store sø Lago Nicaragua hvori Isla Ometepe ligger.
I hopla for foden af Vulcano Conception
Kraterne i Vulcano Conception.
Vi havde 3 dejlige dage på Isla Ometepe. Vi er enormt glade for at have oplevet hvordan de unge lokale mennesker fester og for at have set den flotte natur. Herfra gik vores tur videre til Playa Popoyo, et surfersted. Men da der ingen bølger var, var der intet at lave! Så vi tog hurtigt videre til San Juan Del Sur - et lidt mere turistet surfersted. Det er det i kommer til at læse om i næste indlæg!
Vi surfer og bliver bedre og bedre til det! Vi har snart tæmmet det ellers livlige board:)
Vi sender alt den varme vi kan hjem til iskolde Danmark! Håber i kan holde varmen trods alt.
Vi er ude!
A&M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar