onsdag den 4. januar 2012

Et kort indblik i Cambodia!

Hej allesammen!
Længe siden der har været kontakt. Vi har holdt nytår i en smuk dal, Semuc Champey i Guatemala, hvor internetforbindelsen var umulig. Så vi trak stikket ud, nød den smukke udsigt. Håber ikke I har ligget søvnløse, Guatemala er alt andet end et forfærdeligt, uhyggeligt og farligt land!

Vi har talt lidt om bloggen her og vi er blevet enige om at give jer en masse indlæg i et rap, med en masse billeder og mindre tekst. Vi kan umuligt nå at fortælle alle historier her fra, så I kan glæde jer til vi er hjemme og stadig har ting at berette om.
Vi synes det er sjovere at bloggen mere eller mindre fra "nuet" og vi prøver derfor at indhente tiden.
Hæng fast!

Disse billeder er fra Cambodia, fra den vietnamesiske grænse til hovedstaden Phnom Pehn og Killing Fields.
Vi havde desværre meget lidt tid i Cambodia, så vores beskrivelser af landet er udelukkende lavet på baggrund af en mindre dybdegående rejse gennem det.

Det der slog os først var fattigdommen. Vi havde knapt krydset grænsen før den slog os.
For 2 års tid siden blev der lavet en god asfalteret vej mellem Phnom Pehn og Siam Reap, ellers er vejene røde og støvede og folk bor endnu mere primitivt end hvad vi så i Vietnam og Laos. Pap og blik som vægge og tage, og jord som gulv.
Ved første øjekast virkede det som et land der i stor grad er slået tilbage i tiden, muligvis på grund af Pol Pot og Khemer Rouge styret, men så ramte amerikanske hiphop numre os (for første gang på hele rejsen).. og mere eller mindre alle, ligegyldig hvilket samfundslag, snakkede godt engelsk? 
Vi var ret overraskede over dette, og ligeså var vi da vi fandt ud af hvor dyrt alt er i Cambodia sammenlignet med de andre asiatiske lande vi besøgte.
 Cambodianerne var et venligt folkefærd, som har knækket koden i forhold til at tilbyde god service samt lokke lidt ekstra knaster ud af turisterne.

Vi besøgte Killing Fields, som er en tidligere (enorm)massegrav fra Pol Pot og Khemer Rouge styret, som nu er lavet om til et museum og mindesmærke fra tiden.
Vores oplevelse skabte blandede følelser i os.
Hele området er så fredfyldt med frugttræer og fuglefløjten, mens man stille går rundt og ser hvor de grufulde kendsgerninger fandt sted. Nogle af de ting vi fik fortalt og tog enkelte billeder af er for voldsomme til at vi med alt respekt for ofrene og jer ikke viser billeder af dem her på nettet.
Pol Pot og alt hvad han stod for er per definition psykopati!
Killing Fields har til formål at ære og fortælle de dødes historie, men også at påminde samfund/lande om at lære af sine og hinandens fejl i fortiden, og er klart besøg værd!


Fra grænsen til Phnom Pehn. Dette er et mildt tilfælde af lokaltransport. 





De fire forrige billeder er fra den bus vi tog. En lille minivan fungerer som en offentlig bus i DK. Der var sæder til 10 pers. Vi talte 25 pers. med lillemanden på billedet:)


 Området nær killing fields. 



 R.I.P.
 Dette billede er fra en skole som blev forvandlet til en totur-indstalt/fængsel under Khemer Rouge. Pigtråden skulle hindre fangerne i at begå selvmord. 


Et af de mange skilte som mest af alt mindede os om noget man ser i USA.

 Om aftenen gik vi tur i byen og i et storcenter.
 Man ser altid mange sjove ting på sine byvandringer i Asien, her er det fx deres svar på "lækker" streetfood.

Velbekomme!


Vi ville hellere have yoghurtis, med frugt og alt det krymmel hjertet begærer! 

rup og stup! 


Spontant tog vi i storcentrets biograf og så "De Tre Musketerer"  i 3D. Dét kan asiaterne finde ud af! Tjek vores swaaag! 

1 kommentar:

  1. Fedt billed af mathias som ser ud som om at han tænker dybt....
    Smukke og tankevækkendebilleder om kommentar...

    SvarSlet